Sorg

At gennemleve sorg er et livsvilkår og den er forbundet med smerte. Smerte forsvinder ikke – den skal rummes, så du bedre kan acceptere den smerte du bærer på. Sig det højt og vær ikke bange for tårer. Kan du det – vil jeg vise dig hvordan du accepterer din sorg så du bedre kan leve med den og bevare den del hvor kærlighed gemmer sig.


Skilsmisse og parforholdsbrud

Det at miste et menneske der har stået dig nært er en svær erkendelse. I en tid med brud i en nær relation vil du utvivlsomt opleve enten vrede, fortvivlelse, jalousi og ambivalente følelser som måske er ved at udvikle sig til hadfyldte tanker og følelser. Gennem genkendelse af det usagte og min spejling af dine følelser kan du få mindsket indre ambivalens og få sorteret, så du kan leve mere fredfyldt. 


Stress eller traume

En belastningstilstand kan være akut eller have været længe undervejs og du kan opleve forskelligartede fysiske- og psykiske symptomer og belastningsreaktioner. Oplever du fysisk uro, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, søvnproblemer og føler du dig ked af det og utryg indeni? Ingen af delene er forkert fordi en sund psyke og krop skal reagere.
Du kan med et forløb med samtaler og NADA behandlinger starte på en helt ny og bedre slutning af dét der som start ramte dig eller det der har naget dig i lang tid. Jeg anbefaler som minimum 5 konsultationer. 


Angst

Angstens ansigt kræver at du tør dele og skabe berøring med din indre frygt. Som start vil jeg støtte dig til at mindske frygten for selve angstsymptomerne gennem psykoedukation. Du kan med et forløb med samtaler og NADA ændre de tanker og mønstre der vedligeholder angsten.
NADA behandlinger er i sig selv det bedste supplement til anden behandling og støtter dig i en recovery-proces. Jeg anbefaler som minimum 5 konsultationer


Er det psykisk vold jeg oplever?

Det kan være forbundet med skam at tale om og erkende at du tror du oplever vold. Måske ved du det godt, men tør ikke reagere og række ud. Måske er du bange for de konsekvenser der kan følge med ved at handle på din situation og du undlader at tale med nogen. Vold skal tales væk.
Kan du genkende dig selv i nogle af følgende psykiske responser skal du række ud efter mig. Håbløshed, konstant psykisk indre uro – du har svært ved at finde ro nogen steder, dalende livsglæde, manglende tro på dig selv, lav selvværdsfølelse, svært ved at overskue almindelige dagligdagsgøremål og oplever du, at du undviger sociale sammenhænge mere og mere. Måske trækker du dig fra de mennesker som du har nær og du vil helst gemme dig lidt.
Det er en styrke at række ud da vores sårbarheder vil blive til styrke, når du tør at se dem i øjnene og tager dig selv alvorligt. Det kræver bare et trygt og fortroligt rum at dele i og jeg kan støtte dig i den proces som det er at genfinde troen på en varig forandring i dit liv. Men der ér en vej.